fbpx

Baby/Børn

På Minimaknit finder du de bedste strikkeopskrifter, der tager udgangspunkt i simplicitet og elegante designs. Du finder her en lang række af strikkeopskrifter til børn, så du kan klæde dine børn/dit barn godt på.

Hvad end om du søger strikkeopskrifter til børne sokker/strømper, hoodie slipovers, kyser, sweatere, t-shirts, huer, cardigans, tæpper, jakker, trøjer, dragter m.m., så har vi et stort udvalg af simple opskrifter på strik til dit barn. 

Det er utrolig nemt og hurtigt at komme i gang med dit nye strikkeprojekt fra Minimaknit. Efter at du har købt en af vores unikke strikkeopskrifter til børn, så vil du modtage din opskrift på en PDF-fil på din mail. Derfor er det også vigtigt at du sørger for at indtaste den korrekte mail. 

Strik en unik garderobe til børnene

Der er intet så specielt, personligt og unikt som hjemmestrik. Det er tøj skabt med kærlighed til håndværket og giver bare et helt specielt touch til tøjet som de store tøjproducenter ikke kan være med på. Derudover er det også en mere bæredygtig og billigere måde at udvide dit barns garderobe på. 

Ved at du anvender en af vores strikkeopskrifter til børn, kan du selv mix og match præcis den stil af tøj og farvekombinationer m.m. som du ønsker. Udover bæredytigheden bag hjemmestrik, så er det også ganske moderne. Flere og flere danske hjem strikker i dag, og det er derfor slet ikke ualmindeligt at se børn og voksne i hjemmestrik. Derfor hjælper vi også gerne med at komme med nogle simple og elegante løsninger til hjemmestrik, som både nybegyndere og øvet kan gå igang med. 

Minimalistiske, nemme og moderne strikkeopskrifter

Vores udgangspunkt for vores strikkeopskrifter til børn og voksne tager altid udgangspunkt i at det skal være simple designs. Det betyder også at vi ønsker at alle skal kunne være med på moden med strik. Derfor har vi også lavet vores eget univers, hvor vi deler tips og tricks til strikkehjælp

Hvis du er ny til at strikke, så vil vi klart anbefale at du ikke kun strikker til de kolde perioder og ikke nødvendigvis altid den samme kategori af f.eks. tøj. Det er vigtigt at udfordre sig selv, det er jo der vi lærer nye tricks til strikkeprojektet. Hvis du oplever at dit færdige strikkeprojekt til dit barn ikke ligner præcis det du ser på opskriften, så skal du ikke bekymre dig. Det er helt ok at det ikke er helt identisk med strikkeopskriften, det handler netop om at sætte sit personlige præg og kærlighed på dit strikkeprojekt. 

Forskellige størrelser på strikkeopskrifter 

Selvom at vores produktbilleder måske ikke lige afspejler den aldersgruppe dine børn er i, så frygt ej, vi har sørget for at der er flere muligheder med strikkeopskriften til dine børn. Derfor finder du typisk størrelser i disse aldersgrupper:

  • 0 – 3 mdr.
  • 3 – 6 mdr.
  • 9 – 12 mdr.
  • 2 – 3 år
  • 4 – 5 år
  • 6 – 7 år

 

Du får også en vejledning i, hvad vi anbefaler i forhold til det tekniske bag dit strikkeprojekt. Her gennemgår vi alt fra størrelsen, vidden, længden, strikkefastheden, hvilke pinde du bør anvende, hvor meget garn du skal forvente at anvende og forslag til, hvilket garn du kan bruge. 

Selvom at vi giver en vejledning på, hvordan og hvorledes vi anbefaler at du strikker dit givne strikkeprojekt, så anbefaler vi stadig at du altid måler efter i forhold til dine børn. Hvis målene ikke passer med dem vi har sat i forhold til dine børn, så vil det også påvirke garnforbuget, det kan betyde at du enten skal bruge mere eller mindre, alt efter om dine børn er større eller mindre end vores standard mål. 

Vi ønsker at komme hele vejen rundt, så det bliver så nemt som muligt for dig at komme i gang med din strikkeopskrift.

Vær opmærksom på dit valg af garn

Vi giver selvfølgelig vores anbefaling på, hvilken type af garn vi tænker er det bedste til en given strikkeopskrift, men hvis du ønsker at give dig i kast med en anden garntype er du også mere end velkommen til det. Der er dog stadig visse forholdsregler som vi anbefaler, at du tager højde for inden at du udvælger din garntype. 

 

Først bør du tænke over, hvad formålet er med dit strikkeprojekt. Hvis det eksempelvis er tøj, så er det vigtigt at det er komfortabelt at have på og er strækbart. Derudover er det også vigtigt at overveje, hvordan strikkefastheden er i forhold til den garntype du har udvalgt, samt hvordan materialet er at arbejde med. Visse garntyper er nemlig mere kompliceret at arbejde med, og hvis du er nybegynder kan det anbefales at udvælge en garntype, som er nem at gå til. Når det gælder tøj er det også værd at undersøge, hvordan vaske forholdene er i forhold til garntypen. 


Er du stadig i tvivl om du har udvalgt den rette garntype? Kontakt os endelig, så hjælper vi dig gerne. 

Valg af strikkepinde

Når du køber en strikkeopskrift til børn hos Minimaknit vil der i vejledningen indeholde en anbefaling til valg af strikkepinde, men valget af strikkepinde vil stadig afhænge af, hvordan du strikker. Det vil sige dit valg af strikkepinde vil variere alt efter, hvordan du strikker, altså om du strikker stramt eller løst.

Hvordan ved du om du strikker stramt eller løst? – tænker du måske, og det er et godt spørgsmål som vi meget gerne vil besvare. 

 

Du oplever måske at dine strikkepinde knirker, at dit endelige produkt er relativt stift og endda nogle gange mindre end, hvad strikkeopskriften angiver, så er det et tegn på at du strikker stramt. Hvis det er tilfældet kan du med fordel benytte dig af strikkepinde i en større størrelse, fordi det er med til at give et mere elastisk og luftigt produkt. 

 

Oplever du derimod at dit endelige strikkeprojekt er blevet lidt slasket i udtrykket og har tendens til huller, jamen så er det typisk fordi du strikker for løst. Her kan du med fordel anvende en mindre størrelse på dine strikkepinde. På den måde strammer du nemmere strikkeprojektet op og undgår lettere at dit strikketøj glider helt af pindene. 

Vær opmærksom på, hvordan du vasker dit strikkeprojekt

Nu er du endelig færdig med dit smukke strikkeprojekt, du er godt tilfreds med resultatet, men du mangler at vaske dit færdige produkt. Her er det vigtigt at være opmærksom på, hvilken garntype du har udvalgt. De fleste garnproducenter sørger heldigvis for at levere et stykke papir med, hvor du får en anvisning til, hvordan de anbefaler at du vasker garnet. Det kan evt. være en god idé at give denne anvisning med, hvis du ønsker at give dit færdige produkt i en gave. 

 

Hvis du ønsker at være sikker når du vasker dit garn, så er det bedste altid at vaske sit garn i hånden og det er klart det, der giver det bedste resultat til strikketøjet – husk at lade dit strik tørre fladt. Hvis du ikke ønsker at vaske dit strikketøj i hånden, så anbefaler vi at man læser, hvad anvisningen siger og herefter følger det.

Køb strikkeopskrifter til børn online nu

Kig dig omkring i vores store udvalg af strikkeopskrifter til børn her på Minimaknit. Du finder noget til enhver smag, og du kan nemt gøre dine børns garderobe unik og helt personlig vha. vores strikkeopskrifter til børn. Vi har altid billige priser på vores opskrifter, og du får leveret din opskrift lynhurtigt via e-mail, hvor du modtager den som en PDF-fil. Herefter kan du hurtigt komme igang med strikkeprojektet. 

 

Har du spørgsmål til et produkt? Eller måske din ordre? Så kontakt os endelig og vi bestræber os efter at besvare din forespørgsel hurtigst muligt. Du kan fange os på mail: info@minimaknit.com eller ved at udfylde vores kontaktformular her.

 

Vi glæder os til at modtage din ordre – god strikkelyst! 

Scroll to top