fbpx

Odas Trøje

Odas trøje er (efter min ydmyge overbevisning😂) en helt perfekt oversized trøje. Skulderkonstruktionen gør den rå, samtidig med ribstrikken giver det helt rigtige chunky look. Hvis du vælger, at strikke den i det anbefalede garn, tør jeg også garantere, at det bliver den blødeste trøje i din garderobe. Opskriften finder du HER.


Opskriften er skrevet helt uden forvirrende forkortelser og besværlige strikkeudtryk.

Der er virkelig mange fine detaljer, heriblandt opslagsteknikken, som giver en super flot finish, og som sørger for at trøjen er elastisk nok til at få over hovedet. Der benyttes italiensk opslag (tubular cast on), som kan ses her:

 

Trøjen strikkes oppefra og ned, med skulderudtagninger. Se her i videoen, hvordan du laver virkelig pæne udtagninger, som hælder mod henholdsvis højre og venstre.

Mens udtagningerne laves, strikkes halsudskæring med vendepinde. Jeg foretrækker german short rows (eller tyskervendinger, på godt gammeldags dansk). Dem kan du se her:

Derefter strikkes for- og bagstykket hver for sig, frem og tilbage, før de samles igen. Kroppen strikkes rundt. I kroppen anbefaler jeg italiensk aflukning (tubular bind off), udelukkende for æstetikken. I ærmerne bør teknikken benyttes, for at sikrer at hænderne kan komme igennem den tætte rib. Det er lidt tidskrævende, men hvis du spørger mig, så er det alt arbejdet værd! Du kan se teknikken her:

Odas Trøje

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Scroll to top